Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Energiforbrug

Data i Gribskov
Baseline i Gribskov Kommune bygger på forbrug tre år tilbage, hvor der er korrigeret for diverse ting. Der er gjort meget ud af at få fastlagt forudsætningerne korrekt herunder åbningstider og temperaturkrav for de enkelte bygninger.

I driftsperioden er kommunen ansvarlig for at indhente energidata. Kommunen har et igangværende projekt om automatisk måleropsamling fra en række af bygningerne. Resten aflæses manuelt enten af bygningsbrugere eller af en driftsansvarlig, som kører ud og aflæser målerne. Kommunen har valgt selv at stå for dataindsamling for at beholde ejerskabet for energistyring i kommunen.

Det er Gribskov Kommunes anbefaling, at man inden udbud overvejer, om det er mest fordelagtigt at betale leverandøren for at levere energidata, eller om kommunen selv indsamler data.

Styring i Middelfart
I Middelfart Kommune er der investeret meget i styring - både så forbrugeren kan følge med i besparelserne, og så fremtidige besparelser kan kortlægges. Leverandøren og kommunen er gået meget op i målingsdetaljerne. Blandt andet kan skolerne se deres forbrug.

På nogle af de store bygninger er der op til syv målere. I forhold til vandforbruget er der opsat "alarmer", som kontrollerer forbruget mellem kl. 2 og 3 om natten, hvor der jo ikke gerne skulle være forbrug.

Hjælp fra forsyningsselskaberne i Sorø
Sorø Kommune havde stor gavn af at kontakte forsyningsselskaberne med hensyn til indsamling af måledata. Et selskab gjorde det gratis - andre ville have penge for at hjælpe med indsamling.

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013