Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Tilbudsperioden

I tilbudsperioden er en besigtigelse ofte en god ide og nødvendig, hvis der stilles krav om en tilbudsanalyse med konkrete forslag til renoveringstiltag i bestemte bygninger. Det giver tilbudsgiver et bedre grundlag for at udforme sit tilbud.

Manglende besigtigelse kan øge risikoen for, at den enkelte tilbudsgiver baserer tilbuddet på forudsætninger, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan medføre problemer med gennemførelse af kontrakten - ikke mindst som følge af de lange garantiperioder, der normalt optræder i ESCO-projekter.

Kommunen har ansvaret for at give tilbudsgiverne lige vilkår. Derfor skal alle tilbudsgivere have samme mulighed for en besigtigelse - samlet eller hver for sig.

Spørgemøde
Kommunen bør også afholde et spørgemøde. Det er ikke en juridisk pligt, men det kan være en fordel for tilbudsgiverne, at de får mulighed for at stille opklarende spørgsmål på et møde. Spørgemødet kan desuden benyttes som anledning til at fortælle tilbudsgiverne om intentionerne i udbudsmaterialet og dermed ønskerne til samarbejdet.

Det kan især være en fordel med spørgemøder ved ESCO-projekter, da det er et relativt nyt område. Et spørgemøde vil også øge sandsynligheden for konditionsmæssige tilbud. Der bør udsendes et kort referat fra spørgemødet til alle tilbudsgivere.

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013