Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

ESCO-markedet

Potentielle leverandører
Kredsen af ESCO-leverandører har traditionelt bestået af teknik- entreprenører som Siemens, YIT og Schneider Electric. Energileverandører som DONG og NESA er også med i denne gruppe. Disse leverandører har traditionelt fokuseret på det tekniske, der primært foregår i ”maskinrummet” eller på mere tekniske løsninger med kort tilbagebetalingstid f.eks. opsætning af pir-følere.

Flere af de traditionelle entreprenørvirksomheder som NCC, M.T. Højgaard og Enemærke & Petersen har budt ind på enkelte ESCO-projekter, og de overvejer, om det er et marked, som de vil satse på. Enkelte entreprenørvirksomheder har vundet ESCO-opgaver, og de er i gang med at høste deres egne erfaringer med en anden kontrakt- og samarbejdsform end den, de er vant til.

Måske nye spillere på markedet
Udover de traditionelle ESCO-leverandører og entreprenørvirksomheder, er der en tredje gruppe potentielle ESCO-leverandører, der overvejer, om det danske ESCO-marked er interessant at komme ind på. Det drejer sig om facility service leverandører som ISS og Johnson Controls. Disse virksomheder er særligt interesserede i at stå for driften af bygningerne. Hertil kommer flere store udenlandske virksomheder, der i øjeblikket vurderer, om det danske marked bliver stort nok til at være interessant at gå ind på.

Hvad kan afholde leverandører fra at byde?

Flere leverandører har peget på, at det er et problem, når mulige ESCO-leverandører laver foranalyser til et ESCO-projekt. Det vil oftest også være denne leverandør, der får tildelt ESCO-opgaven bl.a. på grund af kendskabet til bygningerne.

Vil leverandørerne indgå i projekter, hvor investeringerne er omfattende og tilbagebetalingstiden lang?
De eksisterende ESCO-projekter har ofte fokuseret på de ”lavthængende frugter”, dvs. projekter med en kort tilbagebetalingstid. Det er relevant at vurdere, om - og i givet fald, hvordan - man kan inddrage projekter med en længere gennemsnitlig tilbagebetalingstid på f.eks. 25 år. I den forbindelse er det værd at overveje, i hvor lang en periode ESCO-leverandøren skal stille garanti for en lovet energibesparelse.

En garantiperiode, der dækker hele tilbagebetalingstiden, vil være uhensigtsmæssig af flere grunde. At stille garanti er forbundet med udgifter, som skal afholdes inden for den samlede økonomi og dermed dækkes af energibesparelserne. En garantiperiode på 25 år er usædvanlig lang og ukendt af markedet. Den vil derfor blive dyr.

Der er flere eksempler på ESCO projekter, hvor tilbagebetalingstiden er 20-50 år og hvor ESCO leverandøren har stillet garanti i færre år, eksempelvis Høje Taastrup, Sorø og Vallensbæk. I disse kommuner er garantien typisk 10 år.

Blandt totalleverandører på ESCO området findes ESCO-Gruppen, der bl.a. tilbyder ESCO til passivstandard. (casen fra Hirtshals skole, viste at  tilbagebetalingstid for en ambitiøs renovering faktisk var kortere end en mindre ambitiøs renovering.

Det forventes, at de mulige ESCO-leverandører vil påtage sig projekter med en lang tilbagebetalingstid, såfremt der kun skal stilles garanti i en kortere periode, f.eks. 4-10 år. Men kommunen skal være opmærksom på, at en kort garantiperiode stiller store krav til kommunens servicefolk og detailstyring.

Nyt indhold i ESCO-projekter
Generelt synes leverandørerne glade for, at ESCO projekterne er begyndt at indeholde tiltag med længere tilbagebetalingstid på over 20 år. Det giver mulighed for nye typer af projekter, hvor det ikke kun er "teknik-projekter" med tiltag, der ikke er synlige. Flere leverandører mener også, at der bør lægges mere vægt på CO2 besparelser og klima i forbindelse med ESCO projekterne -og profilering af disse - da det har god sammenhæng med tiltag med længere tilbagebetalingstid såsom vedvarende energi, konvertering af varme m.m.

Flere ESCO-leverandører har gjort klart, at de gerne vil give garantier for projekter, der indeholder vedvarende energi, LED belysning og passive tiltag. Nogle leverandører er dog tilbageholdende med at ville give bud på projekter, hvor der kræves en bestemt mængde vedvarende energi, da dette ikke nødvendigvis viser sig praktisk muligt eller fordelagtigt i projektet. Enkelte ser dog ikke en fast procentdel som et problem.

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013