Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Kontraktmodel

Formålet med kontrakten er afgørende for hvilken kontraktmodel, kommunen skal vælge. Hvis kommunen ønsker stor indflydelse på, hvordan de enkelte dele af projektet varetages, kan man vælge at basere aftalen på de traditionelle kontraktvilkår såsom ABR89, ABT93 og AB Service 2003. Hvis kommunen ønsker at få indflydelse på de enkelte dele af ESCO-leverandørens projekt, betyder det øgede krav til kommunens involvering og dermed også ansvar og risiko.

En ESCO-kontrakt kan bestå af en samlet paraplykontrakt, som regulerer samarbejdet i hele perioden, og tre specifikke aftaler for hver af de tre faser: analyse, renovering og drift.

Performance-elementer
Typisk er ESCO-kontrakter mere målfokuserede og kontraktgrundlaget skal derfor sikre, at der fokuseres på samarbejdet om at nå de opstillede mål for kontrakten i garantiperioden i stedet for en meget specificeret detailstyring.
På tilbudsportalen findes vejledninger og kontraktparadigme for ESCO. Se link i boksen til højre.

ESCO - er et samarbejdsprojekt
Aftalen mellem kommunen og leverandøren skal sikre mulighed for, at der kan etableres et dynamisk samarbejde, hvor der løbende kan udvikles og forbedres på projektet. Aftalen skal f.eks. understøtte, at politiske og strategiske hensyn,ny viden og ændrede forudsætninger i bygningsanvendelsen kan rummes inden for aftalens rammer. Det er dog vigtigt at få præciseret reguleringsmekanismerme allerede ved udformningen af udbudsmaterialet.

Se mere om kontraktindhold

 

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013