Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Garanti

Der kan i ESCO-projekter anvendes forskellige modeller for garanterede besparelser. Hvilken model, der ønskes, skal fremgå af udbudsmaterialet og bør derfor fastlægges tidligt af kommunen.

Garantien kan være præciseret i forhold til energikilde - varme eller el - eller den kan være i kilowatt uafhænigigt af energikilden. Det er vigtigt at give den kommende leverandør en vis frihed, da det sikrer de økonomisk mest effektive energirenoveringer.

Der bør også tages beslutning om, hvor lang tid garantien skal vare: Er det kun i indkøringsperioden, hvor det kan ses om besparelsen faktisk opnås – eller ønskes der en længere garantiperiode.

Garantien kan dække hele bygningsmassen - ren garantimodel - eller alene et udsnit af bygningsmassen -delvis garantimodel.

I ren garantimodel giver tilbudsgiver garanti for hele opgaven allerede i tilbudsfasen. Det forudsætter et højt vidensgrunlag om de kommunale bygninger.

Ved delvis grantimodel udvælges typisk et repræsentativt antal bygninger, som tilbudsgiver får lov at analysere nærmere i tilbudsfasen og herefter giver garanti for. Garantien på de resterende bygninger fastlægges senere i forløbet, når tilbudsgiver har fået mulighed for at analysere disse bygninger.

Jo bedre kendskab leverandøren har til bygningsmassen, jo højere garanterede besparelser vil leverandøren kunne tilbyde.

Sidst opdateret af Administrator
23. august 2013