Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Bygningsvedligehold

De fleste danske kommuner har et stort efterslæb på vedligehold af bygninger. En analyse fra COWI viser , at kommunernes efterslæb på vedligehold har været stigende i en årrække. I 2011 forventes det at ligge på omkring 14 mia. kr.

 
 

Efterslæb - ESCO

 
Nedbringe efterslæb

ESCO-projekter er et godt værktøj til at nedbringe et efterslæb i det kommunale bygningsvedligehold, da der ofte er et stort sammenfald mellem efterslæb på tekniske installationer og klimaskærm og de tiltag, som skal iværksættes i forbindelse med energirenovering.
Jo flere bygninger, der indgår i projektet, og jo længere tilbagebetalingstid, der accepteres, des mere omfattende kan energirenoveringen blive og derved nedbringelsen af efterslæbet. Det skyldes, at det giver mulighed for flere anlægsudskiftninger, renovering af klimaskærme og eventuelt introduktion af vedvarende energi.

Samlet vedligeholdelsesstrategi
Det er vigtigt at integrere ESCO-projektet i kommunens samlede vedligeholdelsesstrategi. Det sikrer, at andet vedligeholdelsesarbejde i bygningerne koordineres med ESCO-projektet. Kommunen bør således altid vurdere, om vedligeholdelsesarbejder, der skulle laves under alle omstændigheder, skal koordineres med et ESCO-projekt.

Formålet er at opnå synergi mellem energirenovering og vedligeholdelse, f.eks. således,

  • at der kun skal sættes stillads op én gang i stedet for to
  • at en tagrenovering kombineres med isolering
  • at brøstninger ekstraisoleres i forbindelse med renovering af vinduer

På den måde vedligeholdes den enkelte bygning optimalt, og brugerne oplever den største gevinst. Erfaringer viser desuden, at der kan spares op mod 10 pct. af entreprisesummen, hvis vedligeholdelsesarbejdet koordineres.

Endelig skal ESCO-projektet ligesom den almindelige vedligeholdelsesstrategi tage højde for planer omkring skolestruktur, daginstitutionsstruktur mv. Er der f.eks. skoler, der skal lukkes i de kommende år, eller er der daginstitutioner, der skal udbygges væsentligt?

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013