Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Lokal erhvervspolitik

De allerede gennemførte ESCO-projekter er primært varetaget af større virksomheder med speciale inden for automatik og af større entreprenørviksomheder. Det konkrete installationsarbejde er dog ofte udført af lokale håndværksmestre som underleverandører, mens ESCO-leverandøren varetager den overordnede styring.

Det vil være en stor udfordring for mindre, lokale håndværksmestre at varetage totalentreprisen for et ESCO-projekt, herunder tilbudsgivning, kontrakter, garantier for besparelser og koordinering og gennemførelse af det samlede arbejde.

Aktiv kommunal erhvervspolitik
Kommunen kan understøtte kompetenceudviklingen blandt de lokale håndværksmestre gennem en aktiv erhvervspolitik. Det kan gøre virksomhederne bedre til at se de nye forretningsmuligheder og til at gennemføre energirenoveringsprojekter i praksis.

På den måde bliver der grundlag for at udvikle et lokalt energirenoveringsmarked, der også retter sig mod private husejere og lokale virksomheder. I Middelfart Kommune har man taget denne udfordring op og har iværksat et særligt projekt - ESCO-light.

Sidst opdateret af Administrator
23. august 2013