Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Offentlig-privat samarbejde

Der er landspolitisk fokus på, hvordan offentlig-privat samarbejde kan bidrage til nye og billigere måder at løse opgaver på. Det gælder også, hvordan det styrker muligheden for at omsætte viden fra den offentlige sektor til vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv.

Særlig fokus ligger på energiområdet, hvor begge sider af folketinget er enige om, at OPS er en betydelig vækstdriver i økonomien i de kommende år og et område, hvor Danmark har særlige kompetencer og muligheder.

Et offentlig-privat samarbejde i form af et ESCO-projekt vil desuden bidrage til at øge kommunens udliciteringsgrad, hvilket har været og fortsat er en national målsætning.

Regeringens OPS-strategi
Regeringen har i januar 2011 fremlagt forslaget til en OPS-strategi, som rummer følgende:

  • Flere offentlige opgaver i udbud
  • Enkle regler og rammer
  • Nemmere at samarbejde
  • Nye løsninger og samarbejdsformer

Hvis disse initiativer gennemføres, kan ESCO-samarbejdet forenkles yderligere. Det kan f.eks. ske, hvis reglerne om udbud forenkles, ligesom der lægges op til en øget brug af konkurrencepræget dialog, som kan være en relevant udbudsform i ESCO-projekter.

Egne kompetencer og ressourcer
En vurdering af kommunens egne kompetencer og ressourcerindgår også i overvejelserne om inddragelse af private parter i ESCO-projekterne. Se mere om det under Kompetencer i kommunen

Samarbejde med andre kommuner
Et strategisk udbudssamarbejde med andre kommuner kan give større volumen i de enkelte opgaver. Stor volumen giver erfaringsmæssigt bedre priser, men der vil naturligvis være omkostninger forbundet med koordinationen mellem kommunerne.

Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013