Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

De kommunale guldæg ligger og venter på at blive samlet op

"Hvis kommunerne skal have en chance for at nå de klimamål, som de fleste kommuner efterhånden har tilsluttet sig, er det helt nødvendigt at tænke i ESCO-projekter med lang tilbagebetalingstid, herunder vedvarende energi. Der ligger guldæg gemt i de kommunale ejendomme". Det siger regionschef i COWI, Carsten Pietras på baggrund af erfaringer som rådgiver i flere ESCO-projekter.

Carsten Pietras

Pr. 1. juli 2011 har 16 danske kommuner sat ESCO-projekter i gang, og erfaringerne fra projekternes forskellige faser begynder at indløbe. På baggrund af disse erfaringer har Carsten Pietras formuleret en række overvejelser til hjælp for kommuner og andre, der planlægger at sætte nye ESCO-projekter i gang.

Overliggeren skal sættes højt - men ikke for højt
Erfaringerne fra de første danske ESCO-projekter tyder på, at overliggeren skal sættes højt. Mange politikere ser ESCO som et vigtigt redskab for at nærme sig de kommunale klimamål. Derfor kan det være en god idé at stille høje krav til leverandøren om energibesparelser fra starten - og holde ham fast på dem gennem hele projektforløbet. Kravene skal dog ikke være højere, end at leverandøren ser sig i stand til at opfylde dem.

Lang tilbagebetalingstid og bedre vedligehold
De kommunale guldæg indeholder de energibesparelser, som man ikke umiddelbart ser, men som bare ligger og venter på at blive samlet op. Blommen i guldæggene er de løsninger, som har lang tilbagebetalingstid, men som til gengæld vil give store energibesparelser over en længere årrække. Det gælder klimaskærmen, hvor en energirenovering samtidig vil give et generelt løft til det kommunale vedligehold.

Det gælder også løsninger inden for vedvarende energi, som bliver mere og mere rentable på grund af tekniske forbedringer. Det gælder bl.a. solcelleenergi og jordvarmeanlæg.

En samlet ESCO-strategi for hele bygningsmassen
Inden man kaster sig ud i et ESCO-projekt kan det være en god idé at få et samlet overblik over alle de kommunale ejendomme: Hvor kan vi nøjes med at gå efter tekniske løsninger med kort tilbagebetalingstid, hvor er der brug for langsigtede løsninger i kombination med forbedret vedligehold, og hvor er ejendommene så dårlige, så det bedre kan betal sig at erstatte med nybyggeri med de optimale energiløsninger?

Som en del af strategien kan kommunen efterfølgende beslutte, hvordan kommende ESCO-projekter kan gribes an. En af mulighederne er at sætte et ESCO-projekt i gang, der kun omfatter få ejendomme, men som til gengæld rummer løsninger med højt ambitionsniveau og lange tilbagebetalingstider. På baggrund af de indhøstede erfaringer kan der efterfølgende sættes et ESCO-projekt i gang, som omfatter alle de øvrige kommunale ejendomme, som er fundet egnede.

En anden mulighed er at sætte flere sideløbende ESCO-projekter i gang, hvoraf det ene kan gå i dybden med et mindre antal ejendomme og det andet kan plukke alle de lavthængende frugter på hele bygningsmassen. Efterfølgende kan nye ESCO-projekter med lange tilbagebetalingstider sættes i gang, efterhånden som de tekniske og bygningsmæssige løsninger bliver mere og mere rentable.

Foranalysen er vigtig
Betydningen af foranalysen til et ESCO-projekt kan ikke overvurderes. Hvad er de potentielle energibesparelser? Hvad siger EMO-mærkningen? Hvordan fremkommer det eksisterende energiforbrug? Hvad skal med i projektet ud over energibesparelser - vedligehold, indeklima mv.?. Det kan være en fordel at inddrage en uafhængig rådgiver i denne fase, som ikke har interesser i den senere projektgennemførelse.

Ejendomme i stedet for bygninger
Carsten Pietras anbefaler, at man tænker ejendomme i stedet for bygninger i ESCO-projekter. Det betyder bl.a., at kommunerne i højere grad bør se på ejendommens energiforbrug uden for de enkelte bygninger. Der kan være betydelige energibesparelser at hente på f.eks. udendørs belysning og dårligt isolerede stikledninger til fjernvarmenettet.

ESCO på tværs af kommunale og private ejendomme
De kommunale klimamål inddrager i princippet alle ejendomme i kommunen, og da kommunale ejendomme kun udgør en beskeden del, kan det ifølge Carsten Pietras være en god idé at tænke "grænseoverskridende".

Hvorfor ikke kigge samlet på kommunens enkelte delområder og gå i dialog med virksomheder, boligselskaber og andre i det pågældende område? Hvorfor ikke etablere strategiske samarbejder på tværs af offentlig og privat, hvor man f.eks. har den samme leverandør inde til at etablere energiforbedringer i kommunale og private ejendomme i samme område? Det kunne f.eks. være en skole, en daginstitution og et boligområde, der ligger som nabo.

Ingen grund til at vente
Carsten Pietras har flere eksempler på kommuner, som ikke går i gang med ESCO-projekter, fordi de grundlæggende mener, at de selv kan klare energirenoveringsopgaverne. Svaret på dette er: Hvorfor har I så ikke allerede gjort det?

Det er en meget stor mundfuld for langt de fleste kommuner at energirenovere alle kommunale ejendomme. Det kræver tid, det kræver mange forskellige kompetencer, og det kræver penge. Det betyder i bedste fald, at disse opgaver gennemføres i mange etaper over lang tid, og i værste fald, at de aldrig bliver gennemført. Det er en skam, når guldæggene nu engang ligger og venter på at blive samlet op - jo før, des bedre.

Niels Helberg

15.december 2011