Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Kort om ESCO

ESCO står for Energy Service Company. Et ESCO-partnerskab er et samarbejde mellem en kunde, som skal have udført energirenovering, og en leverandør, som udfører energirenovering. Det kan f.eks. være en kommune og en entreprenør.

ESCO-leverandøren tilbyder tekniske løsninger, som kan give ESCO-kunden store besparelser på energiregningen. Kunden betaler renoveringen med energibesparelsen og er dermed fritaget for økonomisk risiko.

Hvem kan indgå i ESCO-partnerskaber?
Principielt kan alle bygningsejere indgå i ESCO-partnerskaber. Men bygningsejerne vil have forskellige udfordringer i forhold til lovgivning, finansiering mv. Det kommer an på,om der er tale om et privat ejendomsselskab, en almen boligorganisation eller en offentlig bygningsejer, som f.eks. en kommune.

Denne hjemmeside fokuserer på offentlige bygningsejere og i særdeleshed kommuner.

Energiforbrug sænkes med ESCO
Når en kommune sætter ESCO-projekter i gang, er det typisk for at sænke energiforbruget markant gennem forbedring eller udskiftning af tekniske installationer på el-, varme- og vandområdet.

Desuden er der ofte ønsker om at forbedre bygningernes vedligeholdelsesstand, reducere CO2, forbedre indeklima og reducere risiko for uforudsete ekstraomkostninger til renoveringsprojekterne.

Før man går i gang
Før en kommune beslutter sig for at gennemføre et ESCO-projekt, skal der foretages en indledende vurdering af potentialet for energibesparelser. Overvejelserne bør omfatte:

  • Indledende energiscreening af kommunens bygninger
  • Gennemgang af anbefalinger fra Energimærkningsordningen
  • Vurdering af vedligeholdelsesstand i ejendomme
  • Kortlægning af politiske målsætninger i forhold til f.eks. miljø, energiforbrug og ejendomsvedligehold

Kommunen skal overveje, om den råder over de kompetencer og ressourcer, som er nødvendige for at gennemføre et almindeligt udbud, og for at kommunen selv kan varetage ansvaret for den efterfølgende drift. Endelig skal kommunen overveje, om garantien fra leverandøren er af afgørende betydning. Den samlede vurdering af disse forhold skal ske i et samspil mellem forvaltning og politikere.

ESCO energiforbrugmodel

Sidst opdateret af Administrator
25. februar 2014