Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Spørgsmål og svar vedrørende ESCO

Er ESCO- aftaler relevante, hvis man i kommunen kun planlægger renovering af tiltag med under 5 års tilbagebetalingstid?
Det er ikke hensigtsmæssig kun at gå efter kort tilbagebetalingstid i ESCO-projekter. De tiltag, der kan iværksættes er typisk teknisk energirenovering, dvs. udskiftning af pumper, belysning, ventilations- og varmeanlæg. Det er anlæg, hvor teknologiudviklingen ofte sker så hurtigt, at der efter kort tid igen vil være rentable energitiltag – men hvor en langsigtet, helhedsorienteret og gennemgribende energirenovering, som også omfatter klimaskærm, ikke kan rummes. De gennemførte ESCO-projekter i Danmark har i større eller mindre omfang mikset tiltag med kort tilbagebetalingstid med tiltag med lang tilbagebetalingstid – og har dermed en samlet tilbagebetalingstid på 10-15 år.

Hvis kommunen har god styring på sit energiforbrug og gennemarbejdede vedligeholdelsesplaner - er ESCO-projekter så relevante?
Hvis kommunen har afsat midler på de årlige budgetter til bygningsvedligehold herunder energirenovering, og hvis disse anlægsmidler ikke er under pres i de årlige budgetforhandlinger, er ESCO nok mindre relevant. Erfaringen er imidlertid, at mange kommuner ikke har overblik over energiforbruget i de enkelte bygninger og måske derfor kan have vanskeligheder med at begrunde rentabiliteten af energiinvesteringer, ligesom der kan være udfordringer i forhold til at få planlagt og afsat midler til vedligehold. ESCO kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag, ligesom der kan anvises finansiering af tiltag.

Betyder ESCO-aftaler, at de lokale håndværksvirksomheder i kommunen mister opgaver til store landsdækkende - og måske internationale virksomheder?
ESCO-aftaler har ofte et omfang, hvor mindre lokale håndværksvirksomheder sjældent har den fornødne kapacitet og de fornødne kompetencer inden for udbud og styring eller en finansiel kapacitet til at indgå i et ESCO-samarbejde med en kommune. I praksis er det dog ofte sådan, at ESCO-leverandørerne anvender lokale virksomheder - el, vvs, tømrer mv. - som underentreprenører. Desuden er der nye modeller inden for ESCO under opsejling f.eks. rettet mod de private boligejere. Her er det oplagt at mindre håndværksvirksomheder kan tilbyde ydelser i forbindelse med ESCO-light projekter.

Hvilken betydning har garantien i ESCO-aftaler?
I den kommunale økonomiske prioritering begrundes investeringer ofte med forventninger om efterfølgende besparelser. ESCO-aftalens garanti – at energibesparelsen faktisk opnås – understøtter derfor beslutningen om at foretage investering i energirenovering, fordi der er sikkerhed for besparelsen. I praksis vil det ofte være de første år, der er opmærksomhed på garantien, mens den har mindre betydning senere, når ESCO leverandøren har bevist, at besparelsen opnås i praksis.

Hvordan kan man indgå kontrakter i ESCO-projekter med f.eks. et tiårs perspektiv, når kommunens bygningsmasse som følge af strukturforandringer, sammenlægning af institutioner, frasalg af bygninger osv. er under løbende forandring?
Ændringer i kommunens bygningsportefølje er et vilkår, uanset om energirenoveringen er gennemført med ESCO eller af kommunen selv. Men det er vigtigt, at der bliver indbygget fleksibilitet i kontraktgrundlaget, således at der ligger klare rammer for, hvordan disse ændringer gribes an. I flere kontrakter er det desuden indbygget, at mindre ændringer i forudsætningerne for energiforbruget i bygningerne ikke ændrer på garanten. Ff.eks.accepteres typisk et udsvingpå +/- 10 pct. ændringer forudsætninger, eksempelvis i åbningstider og brugerantal. Risiko mellem kommunen og leverandøren er således delt, idet ændringerne kanfalde ud til begges fordel.

Efter gennemført energirenovering med en ESCO-aftale vil der vel stadig være behov for nye energirenoveringstiltag?
Hvordan hænger det sammen, hvis kommunen fortsat er inde i en ESCO-aftale med en virksomhed?Indgåelse af en ESCO-aftale udelukker ikke kommunen fra selv at foretage tiltag i bygningerne. Hvis der er tale om større tiltag, er det nødvendigt med en genberegning af baselinen for den enkelte bygning. Desuden er det i mange ESCO-aftaler indbygget, at leverandøren kan gennemføre yderligere tiltag, som er rentable i kontraktperioden. Her skal gevinsten deles efter den aftalte model i kontrakten - som oftest ligeligt mellem leverandør og kommune

Er det muligt at anvende adfærdsregulerende foranstaltninger i ESCO-projekter?
Inddragelse af adfærdsregulerende foranstaltninger i ESCO projekter er et godt supplement til de tekniske investeringer. På skoleprojekter giver det også mulighed for at bruge projektet i pædagogisk sammenhæng. Adfærdsregulerende foranstaltninger kan f.eks. være undervisning, løbende målinger af forbrug og incitamentsordninger for elever og personale. Det er vigtigt at være opmærk på, at ændringer i adfærd er en proces, der løbende skal understøttes og fastholdes. På skoleområdet går eleverne ud af skolen på et tidspunkt, og nye kommer hele tiden til. Det er derfor en løbende uddannelsesopgave. Ofte er der ønsker om at forbedret bygningerne i forhold til energiforbrug og vedligeholdelse. Man skal derfor være opmærksom på, at det i kontrakten sikres, at ikke alle energireduktioner kommer fra ændret adfærd.

Kan en kommunal ejendomsafdeling gennemføre et ESCO-projekt alene?
ESCO-kontrakter indgås ofte med ejendomsafdelingen i en kommune. Det er vigtigt, at den forvaltning, der repræsenterer brugere af bygningen også inddrages tidligt i processen med henblik på at koordinere tekniske tiltag. Det er en god idé at indtænke en incitamentsordning, således at brugerne af bygningen får andel i de økonomiske besparelser. Derved opnås en bedre opbakning til projektet. Endelig er der en række opgaver omkring it, økonomi og jura, hvor ejendomsafdelingen ofte har brug for assistance for at kunne gennemføre projektet. Det er derfor vigtigt, at disse afdelinger bliver involveret tidligt i projektet, og at de forpligter sig til at løse de opgaver, der løbende opstå.



Sidst opdateret af Administrator
12. juli 2013